Forestil dig en skov, der kun har én farve. Du kan ikke se forskel på træerne eller på de dyr, der gemmer sig i dem. Du går på et jævnt underlag uden bump eller huller, der kan få dig til at snuble. Det ville se ud som om, at der slet ikke var noget levende i denne skov! Skovrejsning er at plante nye skove, og mange mennesker tænker ikke på vigtigheden af variation, når de gør det. Dette blogindlæg vil undersøge, hvad skovrejsning er, hvorfor variation i planter er vigtig, og hvordan du kan inkludere gode plantesorter i dit beplantningsprojekt!
Fordelene ved byskove for miljøet, økonomien og samfundet
Fordelene ved byskove for miljøet, økonomien og samfundeter velkendt. Skovrejsning med forskellige plantetyper er en af de bedste måder at sikre, at disse fordele bevares i mange år efter plantningen. F.eks. kan mange nåletræer, der er plantet i plantager, høstes i en alder af ca. 120 år, men de lever kun op til ca. 200-250 år, før de dør helt ud – genplantning af dem gør mere skade end gavn.
Omvendt vil træer som eg og birk vokse i hundreder af år uden at blive erstattet og skabe en række forskellige levesteder med tiden, efterhånden som deres miljø ændrer sig. De producerer også frugter, som tiltrækker dyrelivet direkte ind i din skov! Løvskove har blade hele vinteren, hvilket giver fødevarebestanddele i denne vanskelige periode, hvor der er færre ting at tilbyde andre steder.
Tips til, hvordan man planter et træ fra frø eller ungplante
Der er mange måder og grunde til at plante en ny skov på. Skovrejsning kan ske ved at plante frø eller træpiller, men nogle træer vokser bedre ved den ene dyrkningsmetode end den anden!
Frø: Det er dyrere at plante frø på forhånd – det tager længere tid for dem at spire (skabe liv), og du skal have et sted med fugtig jord, for at denne proces kan lykkes. Frø optager også plads i din have, mens de spirer til deres voksne form, hvilket måske ikke er ideelt, hvis du ikke selv har meget plads. På den positive side er der dog et uendeligt udvalg, når det gælder frøvalg; uanset om du ønsker løv- eller stedsegrønne skove, frugter som kastanjer og kirsebær.
Bedste praksis for vedligeholdelse af en byskov
En af de bedste måder at sikre, at din nye skov holder sig sund i mange år, er ved at passe på den! Skovplantningspraksis adskiller sig fra den praksis, der anvendes i naturlige skove, og kan tilpasses alt efter, hvor meget plads du har til rådighed. For eksempel
– Mulch: Ved at tilføje et lag organiske materialer som f.eks. barkflis omkring træerne beskytter du dem mod skadelig varme og kulde, og mulch reducerer også ukrudtsvækst under træernes kronedække – og sørger for, at der ikke er ukrudt eller græs, der kan konkurrere med dine elskede træers rødder. Det hjælper også med at holde jordens fugtighedsniveau højt, så de heller ikke tørrer ud for hurtigt! Denne proces bør om muligt starte ca. et år efter plantningen